Samarbejde med Espergærde Gymnasium

Espergærde Skole har tradition for et nært samarbejde med Espergærde Gymnasium, hvortil en stor del af vores elever fortsætter efter 9. klasse. Hvert år i uge 39 er der fx en Naturfestivalsuge på Espergærde Gymnasium, hvor nogen af 9. klasserne ”smager på” gymnasiet.

Vores 8. og 9. klasser har desuden deltaget i MUN, et tværfagligt samarbejde med gymnasieelever fra alle verdens lande. Her diskuteres politik og FN i en uge.

Espergærde Gymnasium fortæller her om det:

”40 folkeskoleelever blev introduceret til MUN af vores elever, og der var mange regler og strategier, man skal beherske for at kunne operere i FN. Det meste foregik på engelsk som ved det rigtige MUN, men der var dog mulighed for opklarende spørgsmål på dansk. ”

© Espergærde skole