Aula

Kontakten mellem forældre og skole foregår på Aula

Aula er et såkaldt åbent kommunikationssystem hvilket vil sige, at som udgangspunkt kan alle se alt om alle. Hvor meget andre skal kunne se om dig afhænger af hvad du giver tilladelse til når du logger på Aula. Du kan til enhver tid ændre dine præferencer under “min profil”.

Aula er bygget lidt anderledes op end Skoleintra. Aula er et kommunikationssystem som henter data fra de elevadministrative systemer og hvortil der er knyttet forskellige genveje, kaldet “Widgets”. En widget er en genvej til et andet system.

På Espergærde Skole samarbejder vi med Meebook og IST, og det er derfor deres widgets du får adgang til når der skal vises ugeplaner, karakterer og lignende.

Log på aula

Hvis du ikke kan logge ind

Du er altid velkommen til at kontakte skolens kontor for at få hjælp:

Sekretær

Mette Brauer (Tibberupskolen)
Tlf.: 49 28 35 55
mbr37@helsingor.dk

Connie Klintenberg (Grydemoseskolen og Espergærdeskolen)
Tlf: 49 28 28 60

Sanne Bergsaker (Mørdrupskolen)
Tlf: 49 28 16 60

De vigtigste områder – værd at kende og bruge som forælder

Skoleskemaet finder du under “Kalender”. Hvis du har flere børn, kan du klikke dem af og på oppe for oven i skærmbilledet. Vi har ikke som sådan en kontaktbog i Aula, men du sender en besked til dit barns lærere, og så svarer de dig i Aula. Aula har ikke som sådan en ind -og udbakke, det fungerer mere som messenger med én lang tråd om et emne.

Vi er også nybegyndere på Aula, og vi lærer hele tiden nye ting, så hav lidt tålmodighed, hvis tingene synes at være lidt mystiske, men skriv også meget gerne kommentarer til os.

© Espergærde skole